Billeder 2023

Tilbage til Billedalbum  Klik på billeder for at forstørre.

Den 29. december holdt vi julelegestue, som vi altid gør på den dato.

« af 4 »

Lauget holdt kursus i Grenaa Idrætscenter den 17. september.
Vi havde fået Kristian Bugge til at komme, ligesom en stor flok spillefolk fra nær og fjern havde fundet vej til Grenaa. Kristian havde på forhånd forsynet os med en stor stak noder, som vi dog ikke nåede at spille alle sammen.

No Images found.

Den 29. juli spillede seks af Laugets spillemænd igen i år ved arrangementet “VedVandetFestival”, som fandt sted på pladsen ved Skødshoved Badehotel.
Det var Aksel og Nanny på harmonikaer, Ester på fløjte og Hanne, Ivan og Karen på deres violiner.
Der var, som det kan ses på billedet mange, som havde trodset udsigten til regnvejr.
Heldigvis holdt det da også tørvejr det meste af dagen. Spillemændene måtte dog flytte fra halmvognen til overdækningen foran hotellet, for at være i sikkerhed for en evt. byge.
Det er en sjov oplevelse at spille der; vi håber at få chancen igen i 2024.

Kulturhotellet i Rønde stiller hvert år i juni et telt op i Rønde Bypark. De, som har lyst kan låne det til et arrangement. Det havde Syddjurs Seniororkester, gruppen Rønde Folk, og Spillemandslauget slået sig sammen og reserveret den 13. juni.
De tre grupper spillede efter hinanden i løbet af eftermiddagen.
Folk fra Seniororkesteret havde arrangeret salg af drikkevarer, og de mange, som kom forbi og hørte på, så ud til at hygge sig.
Så det blev en fin eftermiddag, hvor vi fra Lauget fik lejlighed til at vise flaget i Rønde.

« af 2 »

Sommerafslutningen fandt sted den 8. juni hos Rikke og Niels i Ålsrode, som det er blevet en tradition.
Efter at have spist den medbragte mad, rejste vi folkedansernes telt, som vi atter havde fået lov til at låne til lejligheden. Her hyggede vi os i nogle timer til solen gik væk, så det blev lidt for køligt.
Aftenkaffen hyggede vi os med indendørs.

Den 10. maj spillede vi til folkedansernes majstang.

« af 3 »

Danseledernes legestur i Vivild blev afviklet den 3. marts.
Der var som altid god danselyst og en stor flok spillemænd.
Det er herligt som spillemand, når der er gang i dansen.

« af 6 »

Vinterlegestuen i Gjerrild var den 23. januar.
Et stort hold spillemænd mødte allerede kl. 15, hvor vi varmede op.
Efter at Friskolen havde serveret aftensmad, var vi parate til at spille resten af aftenen.
Der var mødet mange dansere op, så det gik lystigt til.
Efter en velfortjent kaffepause og et overdådigt kagebord, spillede vi videre til midnat, hvor der blev takket af.