Vedtægter
for
Spillemandslauget Djursland-Mols

§ 1 Navn og hjemsted.

Foreningens navn er Spillemandslauget Djursland-Mols.

Foreningen er hjemmehørende i Norddjurs Kommune.

Foreningen er tilsluttet Danske Folkedanseres Spillemandskreds og DGI Østjylland under DGI. 

 

§ 2 Foreningens formål.

Foreningens formål er at udvikle og inspirere interessen for musik til folkedans.

  

§ 3 Foreningens arbejde.

Foreningens formål søges fremmet ved:

1) Afholdelse af kurser og spillemandstræf.

2) At være formidler af sammenspil.

3) Samarbejde med folkedanseforeninger og danseledere.

4) Udbredelse af kendskabet til dansk folkedanse- og spillemandsmusik. 

 

§ 4 Medlemskab og kontingent.

Som aktivt medlem kan optages enhver udøvende spillemand på de almindeligt brugte instrumenter til folkedansemusik.

Som støttemedlem kan optages enkeltpersoner eller foreninger, der ønsker at støtte virksomheden.

Kontingentet til foreningen fastsættes på den årlige generalforsamling efter forslag fra bestyrelsen. 

 

§ 5 Generalforsamling.

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed og den afholdes hvert år i september måned. Generalforsamlingen indkaldes skriftligt ved udsendelse til foreningens medlemmer med 14 dages varsel.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 10 dage før generalforsamlingen afholdes.

Stemmeret har alle aktive medlemmer, og beslutninger træffes ved almindeligt flertal. Skriftlig afstemning skal afholdes, hvis 1 medlem ønsker det. 

 

§ 6 Dagsorden for generalforsamling.

Generalforsamlingen afvikles med følgende dagsorden:

1) Valg af dirigent.

2) Fremlæggelse af beretning.

3) Fremlæggelse af revideret regnskab og budget.

4) Valg af bestyrelse.

                      a) På lige årstal vælges 2 medlemmer.

                      b) På ulige årstal vælges 3 medlemmer.

                      c) Der vælges hvert år en suppleant til bestyrelsen.

5) Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.

6) Indkomne forslag.

7) Eventuelt.
 

§ 7 Konstituering og valgbarhed.

Valgbar til bestyrelsen er ethvert aktivt medlem.

Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, sekretær og kasserer. 

 

§ 8 Ekstraordinær generalforsamling.

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når mindst 1/4 af foreningens medlemmer eller mindst 2 bestyrelsesmedlemmer ønsker det.

Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes senest 1 måned efter at begæringen er fremsat.

Indkaldelse sker som ved ordinær generalforsamling med angivelse af dagsorden.
 

§ 9 Regnskab og revision.

Regnskabsåret følger kalenderåret.

Det reviderede regnskab skal foreligge til gennemsyn inden generalforsamlingen underskrevet af revision og bestyrelse. 

§ 10 Vedtægtsændring og ophævelse.

Vedtægtsændringer kræver et flertal på 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer.

Opløsning af foreningen kræver vedtagelse på 2 generalforsamlinger (ordinære eller ekstraordinære) med mindst 1 måneds mellemrum. Vedtagelsen kræver flertal på 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede på begge generalforsamlinger.

Eventuelle aktiver ved foreningens ophævelse skal bruges til fremme af spillemands-musik/folkedans efter generalforsamlingens beslutning. 

 

Vedtaget på generalforsamlingen den 15. september 2007.

 

 

 

'