Spillemandslauget Djursland-Mols

Spillemandslauget Djursland-Mols blev stiftet 1985 med det formål at styrke spillemandsmusikken i området og give de enkelte medlemmer mulighed for at udvikle sig musikalsk gennem sammenspil og kurser. 

Vi holder faste øveaftener og sammenspilsaftener hele året rundt undtagen i juli. 

En eller flere forspillere laver program og står for at afvikle aftenerne. Sommetider inviterer vi instruktører udefra for at få tilført nye impulser. 

Vi har samlet de 200 bedste af vores løse noder i en Laugsmappe, og derudover spiller vi meget fra "358 danske folkedansemelodier bind 1 og 2". Og der kommer hele tiden nye noder til. 

To gange årligt udsender vi vores medlemsblad "Laugsbladet" med oplysninger om alle laugets aktiviteter. 

Det årlige medlemskontingent til lauget er bare 280 kr., som inkluderer lokaleleje til spilleaftenerne og en del løse noder. Der er selvfølgelig også en gratis prøveaften for nye medlemmer. 

Laugsaftener og sammenspilsaftener foregår på 10. Klasse Center Djursland i Grenaa fra kl. 19 til kl. 21.45. 

Mød op på én af vores laugsaftener og se og hør, om det er noget for dig. Du er naturligvis også meget velkommen til at kontakte én fra bestyrelsen og høre mere om lauget.  

Se laugets vedtægter her:

Musik fra fortiden - spil det i nutiden - spil det for fremtiden.

 

Læs mere om de forskellige niveauer vi spiller på under siden:  

 Laugsaftener