Brænder du
efter at spille folkemusik og mangler du nogen at spille sammen
med?
Så kunne du overveje at blive medlem af
Spillemandslauget Djursland-Mols.
Vi er en forening på over 40 spillefolk,
fortrinsvis fra Djursland og Mols, og på vores program står
dansk og nordisk folkemusik.
De gængse instrumenter er violin,
harmonika, tværfløjte, klarinet og bas, men andre traditionelle
folkemusikinstrumenter er meget velkomne.
Er du kun lidt øvet på dit instrument, har
vi mulighed for at give dig en musikalsk basisviden, så du kan
deltage i sammenspillet og selv udvikle dig på dit instrument.
Er du meget rutineret på dit instrument,
byder et aktivt laugsliv på rigtig mange udfordringer.
For nogen af os er det nok at deltage i de
månedlige øveaftener, laugsaftenerne, andre deltager efter lyst
og lejlighed i vores mange eksterne aktiviteter.
Vi sørger for musikken i
folkedanserforeninger, til legestuer, sangaftener, spil-dansk
dage, kulturnætter, på markeder og ved mange andre lejligheder.